af direktør Bjarne Stech, Lægernes Pensionsbank
I forbindelse med køb af en praksis er det relevant at gøre sig overvejelser omkring finansieringen heraf. Følgende elementer skal typisk finansieres:
Herudover er det relevant at overveje, om der skal foretages investeringer i praksis indenfor den nærmeste fremtid, fx nyt udstyr, møbler eller ombygning med henblik på meransættelse af personale mv.
De færreste læger har en opsparing, der kan dække den nødvendige investering i forbindelse med opstart af praksis. Normalt er det nødvendigt at optage lån. Lånemulighederne for læger, der ønsker at opstarte praksis, er attraktive. Dertil kommer gunstige afskrivnings- og fradragsregler.
Stort set alle elementer kan finansieres i banken. Dog skal mulighederne for størst mulig realkreditfinansiering undersøges, såfremt praksis drives fra ejet ejendom. Dette forhold vil et pengeinstitut kunne rådgive om.
Der er mulighed for både variabelt og fast forrentede lån. Driftskredit ydes dog kun med variabel rente.
For så vidt angår lån med fast rente, er der i Lægernes Pensionsbank mulighed for at få en fastrenteperiode op til ti år – men typisk vælger kunderne fem år. Efter fastrenteperioden omlægges lånet – efter kundens valg – til en ny periode med en ny fast rentesats eller til variabel forrentning.
Lånene afdrages med månedlige eller kvartalsvise ydelser. Variabelt forrentede lån og kassekreditten kan i Lægernes Pensionsbank indfris uden varsel. For så vidt angår fast forrentede lån, kan lånet ligeledes indfris uden varsel, dog beregnes kursen på indfrielsesbeløbet ud fra en referencerente. Dette betyder, at lånet ved indfrielse før aftalt skal indfries med et beløb, der kan være større eller mindre end restgælden.
Hvis renteniveauet er faldet efter aftalens indgåelse, vil indfrielsesbeløbet være større end restgælden. Er renteniveauet steget, kan indfrielsesbeløbet være mindre end restgælden.
Yderligere oplysninger fås ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til Lægernes Pensionsbank. Banken kan kontaktes på telefon 33 12 21 41 (mandag-torsdag kl. 10-16, fredag kl. 10-15) eller fax 33 93 02 40.
Banken kan også kontaktes på e-mail lpb@lpk.dk
Munck & Rochat Advokatfirma Tlf: 4494 0514 Fax: 4494 0058 E-mail: munck@herlaw.dk
Banegårdsvej 1, 2600 Glostrup ( hovedkontor ) og Lyskær 3 CD, 2730 Herlev ( efter aftale )